Valnødder og pistacienødder vendt i honning som tilbehør til ostebordet

Valnødder vendt i honning

En af mine favoritter til et godt ostebord.

Nødderne kan byttes med ens egne favoritnødder som hasselnødder, cashew, hakkede mandler osv. Bare de ikke er saltede snacksnødder.

Valnødder vendt i honning

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter

Ingredienser

  • 50 g usaltede pistacienødder
  • 100 g valnødder
  • 2 dl akaciehonning
  • 1 dl sukker
  • ½ vaniljestang
  • 1 lime
  • ½ tsk kardemomme

Sådan gør du

  • Rist nødderne på en tør pande i ca 5 minutter. De må ikke blive brankede.
  • Hæld honning og sukker (gem lidt sukker til vaniljen) i en gryde og lad det koge lidt ind. Tilsæt vanilje, som nemmest smuldres ud i sukker, sammen med saften fra en lime og kardemomme. Tilsæt til sidst nødderne.
  • Kom honningblandingen i et skoldet glas og stil på køl. Vend glasset et par gange mens det køler af.

 

Opskriften er hapset fra Søndagsavisen af Camilla Bojsen-Møller og tilpasset lidt.

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.