Salat med grillede artiskokker | 6pm.dk

Salat med grillede artiskokker

En god café salat, som nemt kan udgøre det for en sund frokost eller et let aftensmåltid. Grillede artiskokker giver lige lidt ekstra til salaten.

Jeg bruger italiensk pancetta i denne salat, men det er mest fordi, jeg er tosset med alt italiensk mad. Almindelig bacon er (næsten) ligeså godt.

Jeg bruger også en italiensk Prosciutto Crudo, som er en saltet, røget skinke som for eksempel Parmaskinke. Man kan også bruge Prosciutto Cotto, som er kogt skinke, men i salater foretrækker jeg den lidt mere salte og krydrede smag fra den røgede skinke.

Salat med grillede artiskokker

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 150 g pancetta/bacon
  • 150 g artiskok i olie
  • 150 g blandet salat (babysalat, rucula)
  • 70 g italiensk skinke (Prosciutto Crudo)
  • 1 frisk mozzarella
  • ½ rødløg
  • 5-6 soltørrede tomater
  • ½ citron øko
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk frisk timian (eller 1 tsk tørret)
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Steg pancetta sprødt og skær eller riv det i mindre stykker. Gem fedtet på panden.
  • Steg artiskokkerne let gyldne i fedtet fra bacon. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  • Imens snittes rødløg i tynde skiver. Riv mozzarella i mindre stykker med fingrene og snit soltørrede tomater fint.
  • Bland salat, skinke, rødløg, tomater, mozzarella, bacon og artiskokker.
  • Vend salaten med saften fra 1/2 citron og olivenolie og riv lidt citronskal over. Drys med timian og krydr med lidt salt og friskkværnet peber.

Hvis du vælger at lave denne opskrift, så fortæl mig gerne om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og “tag” mig på Instagram med #6pm_dk

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.