Flammkuchen er en traditionel tysk pizza med en meget tynd og sprød bund og fyld af creme fraiche, løg og bacon. Flammkuchen er meget nem og hurtig at lave og er specielt god til en anderledes frokost.
I Tyskland er Flammkuchen, eller Tarte Flambée i Frankring, meget udbredt og bunden kan købes færdig. Bunden er dog meget nem at lave, fordi den laves på en simpel dej uden gær, så den er klar på ingen tid.
Der skal ikke laves speciel fyld eller tomatsauce, men i stedet bruges blot en god creme fraiche. Det traditionelle fyld er løg og bacon og ikke andet, men som med en almindelig pizza, er der ubegrænsede muligheder for lækkert fyld. Jeg må sige, at den traditionelle udgave smager virkelig godt og jeg laver den hver gang.
Dejen giver mulighed for fire mindre Flammkuchen, så der er god mulighed for at lave andre variationer. F.eks. en med pølser og revet parmesan til ungerne og en “hvid” udgave med kartofler og løg til voksne. Jeg prøver også med forskellige krydderier, der alle kommer til deres ret, fordi bunden ikke fylder så meget i smagen. Italiensk krydderi, timian, rosmarin og fennikel er blandt favoritterne.
Vi har fået retten til aftensmad og så hører der en god salat til. Flammkuchen passer allerbedst til en god og lidt anderledes frokost eller natmad. Dessertudgaven med nutella er også et sikkert hit.
4 gode tip
- Jeg laver gerne fire Flammkuchen med forskelligt fyld. Skal det gå lidt hurtigere, kan halvdelen af dejen rulles ud og bages på en gang.
- Det en stor fordel, at bruge en god varm pizzasten. Alternativt varmes en bageplade godt op, inden dejen kommer på den i ovnen.
- Dejen kan rulles ud på bagepapir. Så er den lidt nemmere at flytte rundt på, hvis der ikke lige er en pizzaspade i køkkenet.
- Kom ikke for meget fyld på.
Variationer (se opskrifter i noter)
Flammkuchen med løg og bacon/skinke
Ingredienser
Dej til Flammkuchen
- 250 g hvedemel (gerne tipo 00)
- 25 g smør (eller 2 spsk olie)
- 1 æg
- ¾ dl mælk (5 spsk)
- ½ tsk sukker
- ½ tsk salt
Traditionelt fyld til 1 af 4 Flammkuchen (se noter for flere variationer)
- 2 spsk creme fraiche 18% (1½ dl til 4 stk)
- 1½ rødløg
- 2 skiver serranoskinke (eller 3 skiver bacon)
- ¼ tsk muskatnød
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 250°C og lad pizzastenen eller bagepladen blive godt varm.
- Ælt dejen og del den op i fire lige store boller (á ca 100 g).
- Rul dejbollerne ud på et meldækket bord, så de bliver helt tynde (ca 20 cm i diameter)
- Smør creme fraiche ud på dejen og lad 1 cm være fri langs kanten.
- Snit løgene i tynde ringe og skær skinken i ca. 2 cm brede strimler.
- Fordel fyldet på creme fraiche og krydr med revet muskatnød og salt og peber.
- Træk dejen over på den varme plade og bag den i bunden af i ovnen i 3 min ved 250°C til den er sprød. Mens den er ovnen klargøres næste pizza.
Noter
Variationer
Kom evt. 2 tsk hvidløgsost i creme fraichen eller brug 1 fed hvidløg skåret i tynde skiver. Børneudgave 1 ½ wienerpølse i skrå skiver25 g revet pecorino eller parmesan
1 tsk Italiensk krydderi Skinke og rosmarin 1 zittauerløg i tynde ringe
1 fed hvidløg i tynde skiver
2 champignon i tynde skiver
2 skiver serrano i brede strimler
2 forårsløg i ½ cm skrå skiver
4 cherrytomater halverede
Frisk rosmarin
Salt og peber Hvid 1/2 kartoffel i MEGET tynde skiver
1 skalotteløg i tynde ringe
2 champignon i tyndeskiver
1 forårsløg i ½ cm skrå skiver
1 tsk frisk timian
1/2 tsk fennikelfrø
Salt og peber Bacon og oliven 3 skiver bacon i 2 cm brede skiver
1 løg i tynde ringe
4 cherrytomater
Frisk rosmarin
Efter bagning: Olivenolie og oliven Gedeost og skinke 100 g gedeost
2 rødløg i tynde ringe
2 skiver serrano i brede strimler
1/2 bundt persille
2 figner i tynde skiver Flødeost og laks 100 g flødeost med krydderier (f.eks. Buko Grøn Pikant)
1 fed hvidløg i tynde skiver
Efter bagning:
1 lille håndfuld Rucula,
purløg,
2 skiver røget laks,
1 spsk stenbiderrogn Svampe 1 forårsløg i ½ cm skrå skiver
1 asparges i 2 cm skrå skiver
2 soltørrede tomater i skiver
100 g blandede svampe: Champignon, Østershatte, Kantareller, Rørhatte
Efter bagning:
Frisk Basilikum Chorizo 1 lille håndfuld babyspinat
25 g chorizo i tynde skiver
Oliven
1 tsk Chili Dessertudgaven 2 spsk Nutella
1 tsk groft hakkede hasselnødder
1/2 banan i tynde skiver
Drys med kokosflager
Hvis du vælger at lave denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk