Cremet tomatsuppe med tunet Ciabatta

Tomatsuppen er cremet og lækker og selv børnene kan lide den, hvis jeg holder lidt igen med chilien. Opskriften er igen inspireret af Jamie Oliver, for jeg elsker hans simple men utroligt lækre retter. Det tager ikke lang tid at bikse denne suppe sammen, og den smager bare så meget bedre, når den er hjemmelavet.

Har man tid, så skal man bage et lækkert ciabatta flutes til. Det bliver ikke meget bedre. Men skal det gå lidt hurtigt en dag, så er jeg ikke bange for at bruge et af de billige ciabatta brød fra supermarkedet. I sig selv er de ikke spændende, men dryppes de med god olivenolie, godt med groft salt og en smule krydderier, er de faktisk ikke så dårlige som tilbehør til suppen.

Tunet-Ciabatta-Flutes

Cremet tomatsuppe med tunet Ciabatta

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg cherrytomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 2 ds flåede tomater
  • 1/4 l grøntsagsbouillon
  • 1 tsk chipotle eller 1/2 hakket chili
  • 1 bdt basilikum eller 1 spsk tørret
  • 1/4 l piskefløde
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk hvidvinseddike
  • 100 g suppehorn pasta gramigna
  • Salt og friskkværnet peber
  • Creme Fraiche
  • 3 stilke timian eller 1 tsk tørret

Tilbehør

  • 1 ciabattabrød
  • 2 spsk olivenolie
  • Groft havsalt
  • Krydderier f.eks. oregano, basilikum, timian eller rosmarin

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 220°C.
  • Skær tomaterne i kvarte og læg dem i et ovnfast fad sammen med snittede hvidløg. Dryp med olivenolie og krydr med salt og peber. Vend det hele i olivenolien og steg på øverste rille i 15 minutter.
  • Snit rødløget groft og steg dem bløde i olivenolie ved middel varme i en gryde.
  • Hæld tomater og hvidløg fra bradepanden i gryden. Tilsæt hakkede flåede tomater, grøntsagsbouillon, chipotle og hakket basilikum og kog op.
  • Kog pastaen og kom ciabattabrødet i ovnen.
  • Blend tomaterne med en stavblender til suppen har en cremet konsistens og tilsæt pastaen.
  • Rør æggeblommer, piskefløde og eddike i suppen. Suppen må ikke koge.
  • Serveres med en klat creme fraiche og drysses med en smule timian.

 

Hvis du laver denne opskrift, så fortæl mig om det! Skriv en kommentar nedenfor eller tag et billede og tag mig på Instagram med #6pm_dk

ciabatta-1 ciabatta-2

Har du spørgsmål eller en kommentar? Så vil jeg blive glad for at høre fra dig.